


Hvis der er børn eller børnebørn, så må de gerne være med til at lave kistedekorationen.
Det må voksne i øvrigt også gerne.
Jo mere personligt, jo smukkere......
Jeg går op i hver eneste kistedekoration med liv og sjæl - jeg ligger gerne på alle fire ude i en mark, for at finde netop de lilla tidsler, som familien ønsker sig. Jeg har i øvrigt en tæt dialog med familien gennem hele processen med at finde de rigtige blomster og nuancer. Og jeg ringer gerne ude fra blomstertorvet, så vi i fællesskab kan vælge mellem de blomster og farver, som er tilstede netop denne morgen på torvet.
Har du blomster i haven eller fra yndlingsparken eller andet, som du ønsker skal indgå i dekoration?
Eller personlige ting eller symboler, som skal flettes ind i dekorationen?
Det meste kan lade sig gøre og jeg hjælper gerne med ideer og muligheder.
Her på siden kan du se et udpluk af fotos fra afskedsceremonier, hvor vi har lavet blomsterne.
Humleblomster, solsikker, efterårsblade og hortensia.
Bonderoser og almindelige roser
Bårebuket i efterårsfarver.
Tidsler, samt blå og lilla blomster
Solsikker og grønne bær
Røde og hvide roser i grønt.