Om vores priser
Bededamerne går op i kvalitet, tryghed og åbenhed.
Hos os er alle priser fuldt gennemskuelige. Vi er hverken de billigste bedemænd i branchen, og vi er heller ikke de dyreste.
Vores priser ligger dér, hvor de bedst matcher den kvalitet, tid og tryghed, som vi står for.
Hos os er det altid den samme bededame, der følger familien gennem hele forløbet.
Hos Bededamerne har vi ingen "samlebåndsbegravelser" - vi har den tid, som den enkelte familie har brug for. Det giver jer, som familie en oplevelse af at blive set og hørt, også femte gang I ringer med spørgsmål. Og det giver os arbejdsglæde og generel livskvalitet, når vi mærker at vi gør vores arbejde godt.
Priseksempler
Som sagt lægger vi ikke skjul på noget omkring vores priser. Derfor får du hos Bededamerne heller ikke uigennemskuelige samlepakker, hvor kun en del af udgifterne til en bisættelse fremgår.
Det følgende priseksempel er inklusiv alle udgifter i forbindelse med en bisættelse.
Priseksempel på bisættelse:
Honorar 4200,-
Kiste 5600,-
Afhentning, opstilling og klargøring af kiste 950,-
Påklædning og ilægning 875,-
Medhjælp ved opstilling og ilægning 1250,-
Kørsel fra hospital til kirke 1500,-
Medhjælp ved levering af kiste i kirke, samt ved ceremoni 1050,-
Kistedekoration 2500,-
Højtidskørsel fra kirke 1500,-
Blomsterkørsel og udlægning på kranseplads 1300,-
Kremering 2185,-
Askefællesgrav inkl. urne og gravning 2600,-
Begravelseshjælp fra det offentlige - 1050,-
I alt: 24.460,-
Priseksempel 2
Hvis I vælger en alternativ løsning i forhold til kistedekorationen: Jeg hjælper selvfølgelig med forslag til fine og personlige alternativer til kistedekoration. Disse forslag kan ofte ende med at være langt smukkere end den traditionelle kistedekoration, så det er ikke noget, man bare skal vælge for at spare penge.
Og blomsterne kan lægges ved kirken, eller I kan tage dem med, og selv lægge dem ved gravstedet, så vil den samlede udgift til bisættelsen være: 19.660,-
Priseksempel 3
Hvis I selv finder en smuk æske eller krukke til asken, og afdøde skal "Spredes over åbent hav", vil den samlede udgift til bisættelsen være: 16.435,-
Priseksempel 4
Hvis ceremonien foregår på kapellet ved krematoriet, vil den samlede udgift ved "Spredning over hav" være: 13.790,-
Priseksempel 5
Det kan selvfølgelig også blive dyrere end 24.260,-
Hvis der skal annoncer i de store dagblade, hvis afdøde er død i eget hjem eller skal hentes i weekenden, hvis I skal se afdøde igen på kapel inden ceremonien, hvis afdøde skal have et urnegravsted og gravsten, hvis afdøde skal på sin sidste cykeltur gennem byen på rustvogncyklen, hvis afdøde skal køres fra kirken i hestevogn, hvis ungerne skal ned til mig dagen før ceremonien og lave kistedekorationen i blomster, æbler, lakridser eller noget helt andet.
Nogle af disse ting kan være med til at gøre afskeden helt unik og personlig.
Omvendt kan de ting, som ingenting koster, være mindst lige så fine og unikke, som meget af ovenstående. Og jeg står selvfølgelig til jeres rådighed med ideer og forslag.
Jeg sætter en stor ære i at hjælpe familien med netop dette.
Priser for de enkelte ydelser
Hos Bededamerne får du altid et prisoverslag og en huskeliste efter samtalen.
Nedenfor får du overblik over både valgfri og obligatoriske ydelser i forbindelse med begravelse, bisættelse og afskedsceremonier - samt vores priser herfor.
Valgfrit, fra kr. 1500,-
- hvis I ønsker det, står vi gerne for at skabe rammen omkring selve afskedsceremonien. Vi kan, afhængig af jeres ønsker, byde velkommen, læse tekst og digte højt, hjælpe med at skrive tekst, udsmykke kapellet eller stedet for afskeden, samt hjælpe med at finde et unikt sted for afholdelsen af afskedsceremonien.
Afhentning, opstilling og klargøring af kiste, kr. 950,-
Påklædning og ilægning af afdøde i kiste, kr. 875,-
Medhjælp ved afhentning, påklædning og ilægning af afdøde, hvilket kræver to personer, kr. 1250,-
Medhjælp ved levering af kiste med afdøde, når afskedsceremonien skal foregå fra kirke, kr. 1250,-
Fremvisning på kapel, kr 1050,-
Kørsel
Kørsel af afdøde fra dødsstedet til kapel i Københavnsområdet i dagtimerne, kr. 1500,-
Kørsel fra højtidelighed til krematorium/kirkegård, kr. 1500,-
Kortegekørsel, kr. 2250,-
Kørsel på rustvogncykel, kr. 6000,-
Weekendkørsel kr. 2500,-
Tillæg ved afhentning af afdøde efter kl. 16.00, kr. 1000,-
Tillæg for medhjælp efter kl. 16.00, samt weekend, kr. 700,-
Tillæg ved afhentning i eget hjem, kr. 1200,-
Blomsterkørsel fra, kr. 1600,-
Tillæg for blomsterkørsel lørdag, kr. 700,-
Produkter
Hvid kremeringskiste (miljøgodkendt og danskproduceret) fra kr. 5600,-
Kiste i ubehandlet fyrretræ (miljøgodkendt og danskproduceret) kr. 5600,-
Hvid begravelseskiste (miljøgodkendt og danskproduceret) fra kr. 7000,-
Økologisk ø-urne, hvis asken efter afdøde ikke skal i askefællesgrav kr. 850,-
Lerurne fra kr. 1300,-
Urne til askespredning over åbent hav, kr. 1000,-
Kistedekorationer
Kistedekorationer er hos Bededamerne en vigtig del af processen med at tage afsked. Og vi vil helst lave den i samarbejde med jer og eventuelle børn. Det foregår i forretningen dagen før ceremonien og tager en times tid.
Kistedekoration sammen med familien fra kr. 3800,-
Kistedekoration fra kr. 2500,-